ET HELT WEEKENDFORLØB!

Lidt god info til skoler og øvrige institutioner:


ET HELT WEEKENDFORLØB.

 

Her kan større grupper få en herlig weekend, hvor alt er inkluderet.

I kan ankomme fredag eftermiddag, og etablere jer i lejren enten med egne telte,- eller I kan bruge dem vi stiller til rådighed.

 

Det er også, mod et ekstra gebyr, muligt at overnatte i de nærliggende hytter, beliggende kun 75 m. fra vores 'Camp-område'.

 

Gruppen ankommer i løbet af fredagen, hvor instruktører tager imod, og hjælper til med etablering af lejren.

Herefter går de næste dage med en masse forskellige vand- og landaktiviteter:

Havkajak, Kano, RIB-båden med vandski, banan og tube, Mountainbike og Raftingbåde...

 

Forplejningen indtages i vores dejlige 'Camp-område', og omfatter alle måltider fra fredag til søndag eftermiddag, inkl. kaffe, the, vand og frugt 'ad libitum'.

 

Dette weekendforløb er især velegnet til større grupper,- skoler, efterskoler, og øvrige uddannelsessteder.

 

Vi har især gode erfaringer med institutioner og bosteder for udviklingshæmmede, og har oplevet hvordan vi kan være med til at give denne gruppe mennesker oplevelser der rækker ud i fremtiden.

 

Priserne for disse forløb starter ved kr. 1375,- pp, og omfatter alt,- dvs. alle aktiviteter inkl. udstyr, forplejning og overnatningsgebyrer.

 

Sørg selv for sovepose, luftmadras, skiftetøj, tandpasta, service (tallerken, krus og bestik) evt. hårshampoo og lidt lommepenge til isvaflerne,- resten ér der sørget for.

 

Vi ses til herlige aktivitetsweekends!

 

Program:

 

Fredag eftermiddag,- ankomst.

Briefing, og etablering af lejr.

Div. Aktiviteter starter.

Vi starter med kajak eller kano, samt rundsejling i RIB'en.

Kl. ca. 18.00 tilbereder vi sammen aftensmaden:

Den står på grill-menu ved lejrens overdækkede bord/bænke.

Senere tager vi på aftentur i RIB'en – og kigger mere indgående på området, hører historier om fjordens betydning for hele Danmarks udvikling, og lægger planer for de kommende dage.

Mon ikke vi er trætte ved 23-tiden?

 

Lørdag

Morgenmaden er klar fra kl. 08.00

Aktivitetsmuligheder fra kl. 10.00, f.eks.:

Mountainbike i Boserup.

Aktiviteter i RIB

  • Vandski,

  • Banan

  • Tube.

Aktiviteter i Havkajak.

Aktiviteter i Kano.

Frokost kl. 13.00.

Aktiviteter fra kl. 15.00.

Aftensmad kl. 18.30: Igen skal vore grill's i brug.

Aftenhygge. Evt. aktiviteter, - men der er også plads og tid til alm. hygge og sjov..

 

Søndag

Morgenmaden serveres fra kl. 08.00

Aktiviteterne er klar fra kl. 10.00.

Weekendens spændende og sjove konkurrence med præmieoverrækkelse kl. ca. 12.00:

Frokost kl. 13.00

 

Efter frokosten, afsluttes weekenden, der 'evalueres', pakkes, og vi siger tak for denne gang.

 

 

Mvh.

 

Himmel & Hav!

 

Baunehøjvej 7

(Roskilde Camping)

Veddelev

4000 Roskilde.

 

                             Opdateret senest d. 18-02-2012

     RIB'en med legetøj, fra en anderledes vinkel...

     Udsigt mod Roskilde 'by night'.
 

     Der hygges efter den afsluttende pakning.

 

     Sidste tur på bananen, og så er det bye, bye..

    

     

 

       

Priserne for ovenstående forløb starter ved kr. 1375,- er inkl. alt udstyr og 100 % fuld forplejning!

-Så der er altså ikke noget med ekstra leje af f.eks Våddragter, Neoprensko, Rojakker osv. osv.

Hos Himmel & Hav! er det hele med!

- og i denne sammenhæng, også en herlig,- og rigelig - forplejning.

 

Instruktørerne har alle en pædagogisk uddannelsesmæssig baggrund,- samt en mangeårig erfaring

i arbejdet med især børn, unge og voksne, - også mennesker med forskellige udviklingshandicaps.


 

Ring: 30 95 10 00 for yderligere info.

-Vi er på plads i Roskilde!

 

Retur: