|
|
|||||||||||||||||
|
VALG AF HAVKAJAK: 23-05-2010
I de sidste 10 år, har aktiviteterne omkring Havkajakker været inde i en eksplosiv udvikling.
-Og efterhånden er denne 'bådtype' blevet hvermandseje.
Ganske mange nysgerrige førstegangskøbere og spørger til hvilken kajak de skal købe.... - og da der naturligvis ikke kan gives noget entydigt svar, må der tages til takke med nedenstående:
For at du kan få den største fornøjelse af din kajak, er det vigtigt du vælger den rigtige. Der er efterhånden flere hundrede modeller på markedet, som pris- og kvalitetsmæssigt spænder over hele spektret, -Lige fra dem du så absolut skal holde dig fra, til dem du slet ikke kan undvære, - De sidste er sjovt nok de dyreste. ;- )
Design: Eskimoerne havde (har) nogle 'regler' for hvordan en kajak designes. Længden skal f.eks. være ca. 2½ gang roerens, bredden, som hoftebredden + en knyttet næve på begge sider, og fribordet er ligeledes individuelt tilpasset... -Sådan er det nogenlunde også i de masseproducerede kajakker,- men her er der ydermere taget store hensyn til sejlegenskaber (fart/stabilitet) og 'æstetik'.
Havkajakkerne spænder over længder lige fra små 4 m. til næsten 6 m. Bredden er sjældent over 60 cm. (undgå dem med der er ret meget bredere) og lige så sjældent under 55 cm.
En lang kajak gi'r høj fart, og med en bred kajak får du større stabilitet,- og mindre fart....
En god tommelfingerregel til de fleste: Længde 5 - 5,25 m bredde max. 60 cm,- så er det æstetiske også i orden ; ) og et fribord der sikrer, at du kan betjene pagaj'en uden at ramme kanten.
Når du bli'r lidt klogere på området (og det gør du meget hurtigt), vil du for alvor gå op i detaljerne: Til en start kan nævnes sidevindsfølsomhed, evne til at kunne kantes, surfe, 'holde sig tør', komforten i cockpittet osv. osv., M.a.o. kajakken skal passe til 'chaufføren' i mere end én forstand.
Sikkerhed: Af især sikkerhedsmæssige årsager, skal en Havkajak altid ha' to 'pakkerum' med selvstændige (vandtætte) luger, og vandtætte skot ind til cockpittet. Har den ikke det, skal du lade den være! Selv med kajakken godt pakket, skal du kunne sidde i den bordfyldt, og alligevel blive 'oven vande'. Pakkerummene fungerer som du nok har gættet, som opdrift, - selvom du har stor oppakning med. Uden skot, eller med kun ét, er kajakken umulig at tumle, hvis du får vand ind, og hvis du endnu værre vælter i vandet, er den næsten umulig at tømme,- især hvis du mod forventning er alene.....
Interiør:
Sædet skal være godt, og passe til
dig. Ligeledes skal ryglæn og evt. lårstøtter passe, eller i det mindste
kunne justeres, så de passer. Husk du skal kunne sidde i kajakken flere timer, og intet er værre end at få krampe i bagdelen flere km. hjemmefra.... tænk selv over dét.... - har prøvet... ; (
Om kajakken har ror, finne eller begge dele er en smags- og tilvænningssag. Men du skal ha' 'noget der holder bagenden' på ret kurs. Uden ror eller finne, er kajakken, om end ikke umulig, så i hvert fald vanskelig og irriterende at holde på ret kurs i alt andet end modvind/sø. Vælger du en kajak med ror, skal du vælge ét der kan klappes op bag på kajakken, samt være opmærksom på hvordan det betjenes. Der findes naturligvis forskellige mere eller mindre 'geniale' løsninger... Vælg den mest enkle, som ser ud til at kunne 'holde til mosten', og hvor 'pedalerne' sidder monteret på kajakkens sider. Det sidste er vigtigt, da det giver dig mulighed for at strække benene mellem pedalerne undervejs, og dermed forebygge irritation og evt. krampe, hvilket mange har lært at sætte pris på. På nogle modeller kan pedalerne justeres mens du er på vandet,- en god løsning, som dog også er mere følsom overfor slid... igen et kompromis... Tjek også kabelføringen, og undgå det der mest af alt ligner bremsekabler fra en gammel Puch Maxi.
Vælger du finne, skal du være opmærksom på, at den skal kunne betjenes inde fra cockpittet, og trækkes op når du er på lavt vand, da den ellers hurtigt kan blive beskadiget,- ligesom kablet til denne betjening i øvrigt kan blive det.
Skottene er ind i mellem ét af kajakkens 'ømme punkter'. Hvis de ikke er stærke og støbt eller svejst ordentligt, opstår der med tiden utætheder mellem cockpit og pakkerum, med mulige katastrofale følger.... spørg forhandleren, tjek hos producenten.
Også lugerne kan der være problemer med.... Nogle producenter har besvær med at gøre dem helt tætte,- det skal de være, så det skal du tjekke.
Herudover skal div. liner og net, samt fittings på dækket være konstrueret sådan, at du ikke river dig, eller på anden måde kommer i karambolage med disse ting, når du 'leger' eller mere alvorligt, skal op efter en tur i vandet.
Materiale: Om du vælger plastic eller glasfiber er, som så meget andet, en sag for smagen og pengepungen. Mange hævder at plastickajakkerne er mere robuste, men det er en sandhed med modifikationer, for heller ikke de kan tåle at blive slæbt hen over en stenet bund....
Udstyret skal behandles ordentligt, uanset materialevalg! Glasfiberkajakkerne er som udgangspunkt lettere end modellerne af plastik, de har en bedre finish, de er ofte lidt smallere, med en mere rund bundprofil, og derfor hurtigere... samt mindre stabile. Desværre har glasfiberkajakkerne ofte ringere sæder end tilsvarende plastkajakker,- men det kan der kompenseres for, ved en eftermontering. Omvendt er glasfiberkajakkernes skot som regel bedre, og forbliver tætte, da de jo er støbt ind i båden,- i plastickajakkerne er de 'limet' med en stærk epoxy eller silikone, (enkelte er svejst) men kan altså blive utætte ved hårdt brug.
-Så valget mellem glasfiber og plastic skal i nogen grad gøres ud fra betragtninger om pris, 'æstetik', samt hvor og hvordan du har tænkt dig at bruge din kajak. På land, hvor man ikke kan undgå, at 'bumpe' ind i et hjørne eller lign. når man skal læsse, eller på anden måde håndtere kajakken, er plastic at foretrække. - Men på den anden side, er coatingen let at reparere på glasfiberen.... og der bliver kigget lidt mere efter en lækker glasfibersag derude på vandet...... det var det der med 'æstetikken'....
Til privat brug vil jeg selv vælge glasfiber,- den private ejer, passer på sin kajak, sætter den rigtigt i vandet osv. osv. og nyder de 'anerkendende blikke' der møder ham/hende når kajakroernes 'veje' krydser hinanden på vandet.
OK! Vælg en kajak fra et anerkendt firma,- her er kvaliteten nemlig i orden, og garantien ligeså - derfor får du næppe brug for dén. Køb den hos en af de toneangivende forhandlere,- se links nedenfor- de kan deres kram, servicen er tip-top; - og du kommer ikke ud af forretningen med noget du ikke har brug for,- med mindre du altså insisterer.....
Pas på med at 'falde for fristelsen' og anskaffe dig en superbillig 'sekunda-øst-kopi', eller 'varehus-kajak' som i sidste ende lover mere end den kan holde.
Disse sidstnævnte markedsføres kraftigt i disse år,- men findes allerede nu i stort tal som brugte i Den Blå Avis, - de første ejere er nemlig blevet opmærksomme på, at de har købt for billigt....
Tilbehør: Køb en ordentlig pagaj,- du kommer langt for 'en tusse', og bli'r rigtigt glad når du mærker hvordan den 'svarer igen' når du rammer vandet helt rigtigt. Din svømmevest skal også være i orden,- ikke noget med en gammel kano-vest,- den duer ikke da den er for 'høj' og derfor støder mod dit spraydeck,- som naturligvis er af neopren-typen.
Priser:
Herudover kan du købe dig 'fattig' i alskens sikkerhedsudstyr, mv. Husk i den forbindelse, at den væsentligste sikkerhedsfaktor har du siddende øverst oppe, mellem dine ører..... Så når du har brugt dén del af anatomien, har du sikkert også investeret i øse, paddelfloat (god at lege med), rojakke og -buks, samt en makker der vil nyde denne herlige motions- og oplevelsesform sammen med dig..... - det sidste er nok det letteste at finde.... Held & Lykke.
Har du kommentarer til ovenstående hører vi dem gerne,- sååå send en mail.
Retur:
|